Klovneangst får konsekvenser for City2-cirkus
Vil sikre sig mod udefrakommende klovne.
- Den klovn, vi har til at optræde for vores kunder, har et City 2-skilt på, så vores vagter kan se, at det er en klovn, som er godkendt til at optræde i centret. Dermed kan vi sikre os, at der ikke kommer klovne udefra og laver ballade, fortæller Center Manager i City2, Thomas Lüscher, til Ekstra Bladet.
Han siger desuden, at vagterne i centret er informerede om problemstillingen og instrueret i at være ekstra opmærksomme på, at der ikke opholder sig klovne i centret, som ikke må være der.